| Info til nye opdrættere. |
|
|
|
|
At åbne et Katteri er virkelig stort på alle områder, et fantastisk spændende liv, som kræver meget tid. Parring, drægtighed, fordring, omsorg og fødsel af killingerne er en meget stor oplevelse. Man planlægger alt meget nøje, hver gang, man køber ekstra gavnligt foder til sin ventende kat, man køber lager hjem af kattegrus ( man bruger meget) modermælkserstatning købes hjem, hvis det skulle vise sig at der kommer mange killinger. Så man kan aflaste mor og forhindre slagsmål blandt killingerne da de slås om de bedste "babser" fra de er ganske nyfødte hvis der er mange killinger. Da vi startede Katteriet Arkillix tog vi et ekstra arbejde om aftenen på 2 timer for at kunne investere i avlskatte, udebure til hunkattene og hvert et bur til vores avlshanner. De var en større investering, som idag har kostet over 120.000kr, vi har så givet den ekstra "gas", fordi vores drenge skulle da have hyggeaftenbelysning og skøn anlagt have omkring dem. Nu er vi ved at spare op til at vi kan hegne et større område ind omkring hannerne så de kan komme ud i 100m2 mini skov, det er vores store drøm at de får den luksus. Så der skal godt med penge til og man skal ikke tro at man kan bliver rig af at være avler, snarere tvært imod. Udstillingsgebyr, transport, indkøb af transportkasser i god kvalitet, indkøb af puslebord og burgardiner til udstillinger, indkøb af hårtørre specielt til katte, pelsprodukter, diverse kamme, indkøb af mange legesager, kattebakker, klatrestativer, dyrlægerbehandlinger, foder, kattegrus og lækkerier. Men foruden det så kan der også nogle sorger. Komplikationer under kattefødsler, hvilket ikke sker så tit, men alligevel så SKAL man have is i maven, når man står over for at skulle have aflivet en lille ny killing, det er ikke sjovt. Man skal være klar til at kunne tage svære beslutninger når naturen driller.
Hvide katte: Hvide katte er fantastisk smukke med deres blå, orange, grønne eller to farvede øjenfarve som kaldes oddeye, deres pels er unik og meget læker blød med en snert af grovere dækhår. Man skal bare vide, at når man avler på hvide katte så kan man få en del døve killinger, hvis du skulle være så heldig at ikke få en eller flere hvide døve katte i dit kuld så er du enormt heldig. Der er intet galt med katten, men de kan kun sælges til ejere som bor i lejlighed eller som kan give katten adgang til udebur. Vi har selv haft 3 hvide killinger og en var døv, det var en pragtfuld oplevelse med Bianca, hun var slet ikke bange for noget, hun jagtede støvsugeren når alle andre katte i huset gik pænt væk. Hun kom løbende ind i bruseren da hun ikke kunne høre lyden af det løbende vand, som andre hørene katte ikke kan lide, så først når hun blev våd fløj hun væk. Det gode ved det var at hendes bror Bernard, som ellere holdte sig tilbage når støvsugeren kom frem, lærte meget hurtigt at være ligeglad, så ligeglad at jeg i dag må skubbe ham væk fordi han gidder da ikke at flytte sig for støvsugeren. Når hendes mor Prilla kaldte på hende så kom hun aldrig, men Prilla blev ved ind til Prilla selv måtte finde hende gående rundt fuldstændig uvidende af at hendes mor kaldte løs. Bianca blev solgt for de faktiske omkostninger til en skøn familie i københavn. Man avler selvfølgelig ikke på døve katte og man avler aldrig på en hvid han og hunkat. Det kan godt være svært at få døve katte afsat, tilgengæld har vi haft flest henvendelser på vores hvide katte, vores hørende hvide katte, nok fordi de er så anderledes og elegante. Når man sælger hørende katte til avl så skal katten have udført en B.A.E.R. test. På den måde kan man sikre sig at katten er 100 % hørende. Testen koster ca 1200 plus kattens pris som er 5000 kr til avl.
Som avler kan man få Mentor på, det er en super god ide for så man har nogle ekstra dygtige mennesker i ryggen.
|
| Last Updated on Friday, 30 July 2010 18:14 |




















